Category archives: Energi og brændsel

Rambøll

Rambøll er en rådgivende ingeniør- og entreprenørvirksomhed med afdelinger og medarbejdere i mange lande. Rambøll leverer rådgivning og løsninger inden for byggeri, transport, energi, miljø, olie, management consulting, olie og gas, og de råder over mange super spændende bygge-, teknologi- og miljøprojekter.

70 % af de 10.000 ansatte i Rambøll er ingeniører, og alle medarbejderne har en akademisk uddannelse, så det er helt klart et stort + at have en akademisk uddannelse, hvis du vil arbejde for Rambøll. Rambøll har fire afdelinger, som du kan komme til at arbejde i: Kunde og marked, Fag, Projekt og Ledelse, og de søger ofte nye medarbejdere.

Hvorfor skal du arbejde for Rambøll?

Er du interesseret i teknologiske løsninger, byplanlægning, bygning, miljø og at udvikle dig? Hos Rambøll kommer du til at arbejde i et stimulerende og spændende miljø med høj faglighed og mange yderst spændende projekter. De har nogle gode og samfundsbevidste værdier, og de har bl.a. en fond, som støtter forskning og uddannelse. Rambøll er kendte for at være etiske og samfundsbevidste.

Desuden får du mulighed for at styrke dine faglige kompetencer. Især hvis du har mod på at boltre dig i spændende projektlederstillinger over hele kloden.

Rambøll står bl.a. for at bygge et nyt Campus i Carlsberg Byen, lægge en strategisk masterplan for Emiratet Fujairah, bygge en bro over floden Forth i Edinburgh og udvikling af en helt ny bydel ved Nordhavnsvej i København.

Læs mere om Rambølls projekter 

Se ledige stillinger hos Rambøll

Send en uopfordret ansøgning til Rambøll 

Rambølls historie

Rambøll blev grundlagt i 1945 af de to ingeniører Børge Johannes Rambøll og Johan Georg Hannemann, som begge havde doktorgrader fra DTU. Efter krigen valgte de to ingeniører at starte deres egen tegnestue. I dag er Rambøll en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Nordeuropa.

Læs mere om Rambøll

DLG

DLG er en af Europas største landbrugs- og fødevarekoncerner, og de står for engroshandel med grovvarer, vitaminer og mineraler. Desuden tilbyder de løsninger inden for service og energi til landmænd, fx alarmsystemer og forsikringer, samt har andre forretningsområder som fødevarer, planter til detailhandel og landbrugsmaskiner.

DLG har 8000 medarbejdere, og 3000 af dem arbejder i Danmark. Ejerne af DLG er 29.000 landmænd. De ejer også datterselskaber i Tyskland, Polen og Sverige, og de både rådgiver om landbrug og sælger varer til landbrug. De er en af de største eksportører af maltbyg, sædekorn og raps.

De sidste år har DLG udvidet til også at omfatte DLG Tele, der tilbyder telefoni til privat- og erhvervskunder. Desuden tilbyder de både overvågning, alarmer og forsikringer samt udstyr til energi såsom dieselolie og træpiller.

DLG har afdelinger i 20 lande.

Hvorfor skal du arbejde for DLG?

Hvis du er til landbrug og handel, er DLG et godt bud på din kommende arbejdsplads. DLG tror på, at viden skaber vindere, så du får kompetenceudvikling og videreuddannelse, hvis du arbejder for DLG. Desuden får du lov til at være del af en af Danmarks største virksomheder, og de er i rivende udvikling og derfor en meget spændende arbejdsplads.

DLG er en innovativ virksomhed, som fokuserer på at udvikle aktiviteter på det internationale marked. Ansvar, dynamik og engagement er også værdier for DLG.

Du kan både søge opfordret og uopfordret.

Her finder du ledige stillinger hos DLG

Her kan du tilmelde dig DLGs jobagent

Her kan du sende en uopfordret ansøgning til DLG 

DLGs historie

DLG startede som et samarbejde mellem fem hovedorganisationer, og i 1964 blev dette samarbejde til en fælles organisation DLG. De seneste år har DLG udvidet både med forretningsområder og lande. I 2013 købte DLG 30 % af Danæg.

Mere om DLG

Dong Energy

Dong Energy er et af de førende energiselskaber i Nordeuropa, og de leverer el og gas til private såvel som til erhvervskunder. De fremskaffer, distribuerer, producerer og handler med energi i hele Nordeuropa, og du får mulighed for at arbejde med energi, klima og udvikling af gode og sikre energiløsninger.

Dong energis værdier er målrettet, lydhør og ansvarlig, og det er fundamentet for alt, hvad de laver.

Hvorfor skal du arbejde for Dong Energy

Hvis du ønsker at arbejde for Dong Energy, skal du være forberedt på at udvikle dig, og du får både uddannelse og støtte til at udvikle dig som medarbejder, fagspecialist og menneske. Dong Energy er ekstremt fokuserede på, at du minimum har det lige så godt, når du går hjem fra arbejde hver dag, som da du kom på arbejde tidligere på dagen. Kvalitet, helbred, sikkerhed og miljø bliver vægtet højt, og de har stor respekt for din faglighed, og at du synes, at dine arbejdsopgaver er spændende. Du får muligheder for sund kost og motion i forbindelse med dit arbejde, og det sociale arbejdsmiljø er godt og sikkert.

Du må meget gerne brænde for energi og at udvikle nye energiløsninger samt ansvarlig og effektiv energiproduktion. Desuden får du faglige udfordringer hver dag, og du kommer til at få dygtige og engagerede kolleger. Du finder mange forskelligartede jobs hos Dong Energy.

 

Dong Energys historie

Dong Energy har eksisteret siden 2006, og de er resultatet af en fusion mellem Dong, Elsam, Nesa, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning, Energi E2 og Nesam. Siden dag 1 har fokus været på at forske i olie og naturgasser, elproduktion på vandværker og at producere vedvarende energi samt salg og rådgivning om energi. Desuden står de for vindværksprojekter. Især havmøller og at opføre dem er et kendetegn. Dong Energy leverer løsninger til Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien.

Læs mere om Dong Energy