Category archives: Rådgivning

Accenture

Accenture er en global virksomhed, der beskæftiger sig med management consulting, teknologi og outsourcing. De hjælper mange forskellige offentlige såvel som private virksomheder med at indtage nye markeder, øge omsætningen, forbedre præstationer og effektivisere levering af produkter og services.

Hvis du vil arbejde med rådgivning, systemudvikling og virksomhedsudvikling, er Accenture helt klart et godt sted for dig. At tænke ud af boksen og kunne finde på nye idéer og tiltag er et godt udgangspunkt, hvis du vil arbejde for Accenture, da de lever af at finde på nye indfaldsvinkler og at udvikle og forbedre deres praksis for rådgivning.

Du kan eksempelvis arbejde med virksomhedsrådgivning, teknologiudvikling, enterprise ressource planning, marketing, økonomi, kommunikation, HR, salg og udvikling, og Accenture beskæftiger mange forskellige faggrupper.

Hvorfor skal du arbejde for Accenture

Hvis du arbejder for Accenture, får du mulighed for at arbejde for nogle af de største virksomheder i verden, og du kommer til at samarbejde tæt med kunderne for at finde de bedst mulige løsninger. Et vist ambitionsniveau og et ønske om at præstere dit bedste samt servicemindedhed er også en god ting. Desuden skal du være forberedt på hurtig omstilling, da Accenture er en virksomhed, der er god til at omstille sig hurtigt.

Hos Accenture er forskellighed og inklusion vigtig, og du bliver del af en positiv, mangfoldig og spændende virksomhedskultur. Accenture er kendt for at være en god arbejdsplads med en stærk social profil, og det er desuden en meget international virksomhed med aktiviteter over hele kloden.

Her finder du ledige stillinger

Mere om Accenture

Accenture blev grundlagt i 1989 som en del af revisionsfirmaet Arthur Andersen.  Accenture har nu ca. 180.000 medarbejdere i 49 lande, og de er nu en førende global virksomhed.

Endnu mere om Accenture

Rambøll

Rambøll er en rådgivende ingeniør- og entreprenørvirksomhed med afdelinger og medarbejdere i mange lande. Rambøll leverer rådgivning og løsninger inden for byggeri, transport, energi, miljø, olie, management consulting, olie og gas, og de råder over mange super spændende bygge-, teknologi- og miljøprojekter.

70 % af de 10.000 ansatte i Rambøll er ingeniører, og alle medarbejderne har en akademisk uddannelse, så det er helt klart et stort + at have en akademisk uddannelse, hvis du vil arbejde for Rambøll. Rambøll har fire afdelinger, som du kan komme til at arbejde i: Kunde og marked, Fag, Projekt og Ledelse, og de søger ofte nye medarbejdere.

Hvorfor skal du arbejde for Rambøll?

Er du interesseret i teknologiske løsninger, byplanlægning, bygning, miljø og at udvikle dig? Hos Rambøll kommer du til at arbejde i et stimulerende og spændende miljø med høj faglighed og mange yderst spændende projekter. De har nogle gode og samfundsbevidste værdier, og de har bl.a. en fond, som støtter forskning og uddannelse. Rambøll er kendte for at være etiske og samfundsbevidste.

Desuden får du mulighed for at styrke dine faglige kompetencer. Især hvis du har mod på at boltre dig i spændende projektlederstillinger over hele kloden.

Rambøll står bl.a. for at bygge et nyt Campus i Carlsberg Byen, lægge en strategisk masterplan for Emiratet Fujairah, bygge en bro over floden Forth i Edinburgh og udvikling af en helt ny bydel ved Nordhavnsvej i København.

Læs mere om Rambølls projekter 

Se ledige stillinger hos Rambøll

Send en uopfordret ansøgning til Rambøll 

Rambølls historie

Rambøll blev grundlagt i 1945 af de to ingeniører Børge Johannes Rambøll og Johan Georg Hannemann, som begge havde doktorgrader fra DTU. Efter krigen valgte de to ingeniører at starte deres egen tegnestue. I dag er Rambøll en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Nordeuropa.

Læs mere om Rambøll