Category archives: Virksomheder

Rambøll

Rambøll er en rådgivende ingeniør- og entreprenørvirksomhed med afdelinger og medarbejdere i mange lande. Rambøll leverer rådgivning og løsninger inden for byggeri, transport, energi, miljø, olie, management consulting, olie og gas, og de råder over mange super spændende bygge-, teknologi- og miljøprojekter.

70 % af de 10.000 ansatte i Rambøll er ingeniører, og alle medarbejderne har en akademisk uddannelse, så det er helt klart et stort + at have en akademisk uddannelse, hvis du vil arbejde for Rambøll. Rambøll har fire afdelinger, som du kan komme til at arbejde i: Kunde og marked, Fag, Projekt og Ledelse, og de søger ofte nye medarbejdere.

Hvorfor skal du arbejde for Rambøll?

Er du interesseret i teknologiske løsninger, byplanlægning, bygning, miljø og at udvikle dig? Hos Rambøll kommer du til at arbejde i et stimulerende og spændende miljø med høj faglighed og mange yderst spændende projekter. De har nogle gode og samfundsbevidste værdier, og de har bl.a. en fond, som støtter forskning og uddannelse. Rambøll er kendte for at være etiske og samfundsbevidste.

Desuden får du mulighed for at styrke dine faglige kompetencer. Især hvis du har mod på at boltre dig i spændende projektlederstillinger over hele kloden.

Rambøll står bl.a. for at bygge et nyt Campus i Carlsberg Byen, lægge en strategisk masterplan for Emiratet Fujairah, bygge en bro over floden Forth i Edinburgh og udvikling af en helt ny bydel ved Nordhavnsvej i København.

Læs mere om Rambølls projekter 

Se ledige stillinger hos Rambøll

Send en uopfordret ansøgning til Rambøll 

Rambølls historie

Rambøll blev grundlagt i 1945 af de to ingeniører Børge Johannes Rambøll og Johan Georg Hannemann, som begge havde doktorgrader fra DTU. Efter krigen valgte de to ingeniører at starte deres egen tegnestue. I dag er Rambøll en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Nordeuropa.

Læs mere om Rambøll

DLG

DLG er en af Europas største landbrugs- og fødevarekoncerner, og de står for engroshandel med grovvarer, vitaminer og mineraler. Desuden tilbyder de løsninger inden for service og energi til landmænd, fx alarmsystemer og forsikringer, samt har andre forretningsområder som fødevarer, planter til detailhandel og landbrugsmaskiner.

DLG har 8000 medarbejdere, og 3000 af dem arbejder i Danmark. Ejerne af DLG er 29.000 landmænd. De ejer også datterselskaber i Tyskland, Polen og Sverige, og de både rådgiver om landbrug og sælger varer til landbrug. De er en af de største eksportører af maltbyg, sædekorn og raps.

De sidste år har DLG udvidet til også at omfatte DLG Tele, der tilbyder telefoni til privat- og erhvervskunder. Desuden tilbyder de både overvågning, alarmer og forsikringer samt udstyr til energi såsom dieselolie og træpiller.

DLG har afdelinger i 20 lande.

Hvorfor skal du arbejde for DLG?

Hvis du er til landbrug og handel, er DLG et godt bud på din kommende arbejdsplads. DLG tror på, at viden skaber vindere, så du får kompetenceudvikling og videreuddannelse, hvis du arbejder for DLG. Desuden får du lov til at være del af en af Danmarks største virksomheder, og de er i rivende udvikling og derfor en meget spændende arbejdsplads.

DLG er en innovativ virksomhed, som fokuserer på at udvikle aktiviteter på det internationale marked. Ansvar, dynamik og engagement er også værdier for DLG.

Du kan både søge opfordret og uopfordret.

Her finder du ledige stillinger hos DLG

Her kan du tilmelde dig DLGs jobagent

Her kan du sende en uopfordret ansøgning til DLG 

DLGs historie

DLG startede som et samarbejde mellem fem hovedorganisationer, og i 1964 blev dette samarbejde til en fælles organisation DLG. De seneste år har DLG udvidet både med forretningsområder og lande. I 2013 købte DLG 30 % af Danæg.

Mere om DLG

Scania

Scania er et internationalt transportfirma med afdelinger i 100 lande og over 45.000 medarbejdere. De leverer og importerer lastbiler og busser og sørger for totalløsninger, bl.a. finansiering, vedligeholdelsesaftaler, IT-systemer og flådestyring.

Scania søger dygtige medarbejdere inden for et bredt spektrum af områder – også områder, du ikke umiddelbart ville tro, at en lastbilsvirksomhed søgte.

Hos Scania kan du eksempelvis arbejde på et værksted, fx som mekaniker, med lager, ledelse og ledelsesudvikling og salg. Desuden kan du starte din karriere som mekanikerlærling eller handelsassistentlærling hos Scania samt blive videreuddannet inden for mekanikerfeltet. Scania modtager også uopfordrede ansøgninger.

Hvorfor arbejde for Scania?

I Scania gør de en stor indsats for at sikre, at arbejdsmiljøet er godt, og Scania arbejder ihærdigt på at videreuddanne medarbejdere og at finde på nye servicetilbud omkring Scania-lastbilerne. Desuden lever Scania op til høj effektivitet og lav miljøpåvirkning, og det får du som medarbejder hos Scania også mulighed for at arbejde med. Alle medarbejdere hos Scania deltager nemlig løbende i arbejdet med effektivisering og forbedring af arbejdet.

Du kommer til at arbejde i et forandringsvilligt miljø med mange muligheder for at forbedre arbejdsgange og arbejdsmetoder, og der er mange muligheder for personlig udvikling, når du arbejder for Scania. Scania har også et samfundsengagement og et ønske om bæredygtighed, så de arbejder konstant på at blive så miljøvenlige som overhovedet muligt. Etik og jobskabelse er også vigtige for Scania.

Her finder du ledige stillinger hos Scania

Scanias historie

Scania blev stiftet i 1891 i Sverige som en jernbanevogns-fabrik. I 1911 blev den første Scania-lastbil leveret til Danmark, og i 2000 producerede Scania deres lastbil nummer 1.000.000. Scania startede i Danmark som importør af Scania-lastbiler, men siden da er der kommet flere serviceydelser og forsikringsprodukter til. Scania Danmark har hovedkontor i Ishøj.

Mere om Scania

Nestlé

Nestlé er verdens største fødevarekoncern, og de har kontorer i mange forskellige lande. Bl.a. i Danmark, hvor de hedder Nestlé Danmark. I Danmark forhandler og markedsfører de bl.a. NESCAFÉ, NESQUIK kakaopulver, Smarties, After Eight, KitKat og morgenmadsprodukter som Cheerios og Fitness. Nestlé producerer et væld af forskellige fødevarer i hele verden.

Hvorfor skal du arbejde for Nestlé?

Nestlé er afgjort det rigtige sted for dig, der ønsker at forske i ernæring og madvarer samt sundhed. De råder over 34 forsknings- og udviklingscentre, hvor du for alvor får lov til at forske i fødevarer. Desuden har de jobs inden for marketing, HR, økonomi, salg, logistik, kommunikation og IT. I Norden har Nestlé 5 fabrikker, hvor de producerer bouillon, is, kaffe, babymad og sauce til det nordiske marked.

Nestlé Danmark lægger vægt på alsidighed, innovation og vækst, og du for får alvor gode udviklingsmuligheder, hvis du arbejder for Nestlé. De tror på frihed, og at du som medarbejder får medindflydelse på dit arbejdsområde. Desuden får du mulighed for at være en del af en international high performance kultur.

Nestlé har et internationalt center i Schweiz, hvor du kan komme på kurser, programmer og udveksle viden med dine kolleger i andre lande. Du kan også blive udstationeret i et andet land, hvis du gerne vil ud i verden at arbejde, og Nestlé hjælper dig med at flytte og komme på plads det nye sted. De har også et Corporate Mentoring Program, hvor de hjælper med oplæring og udvikling inden for dit arbejdsfelt. Der er jobmuligheder i hele 48 lande.

Her finder du ledige stillinger hos Nestlé

Læs mere om at arbejde hos Nestlé

Mere om Nestlé

Nestlé startede som en fabrik i Schweiz, der producerede kondenseret mælk. Virksomheden blev stiftet af den tyske immigrant Henri Nestlé, og der har været fokus på vækst siden den første tid. Nestlé Nordisk blev stiftet i 1933, hvor de producerede chokolade på Roskildevej i Valby.  Efter anden verdenskrig overtager Nestlé Nordisk en mælkefabrik og lancerer børnemad. I august 2002 skifter de navn til Nestlé Danmark.

Endnu mere om Nestlé

Scandlines

Scandlines er et af Europas største passagerskibsrederier, og de har 1500 medarbejdere i Danmark. Deres skibe sejler fx mellem Danmark, Sverige, tyskland, Finland og de baltiske lande.

Du kan bl.a. arbejde ombord på en færge, i en havn eller på et administrationskontor, og der er masser af mulighed for kundekontakt i et arbejde hos Scandlines.

Hvorfor skal du arbejde for Scandlines?

Hvis du er til rejser og at sejle, er Scandlines helt klart et godt bud på en arbejdsgiver. Hos Scandlines får du gode og attraktive ansættelsesforhold, pension, feriefridage og frirejser. Du skal være professionel, serviceminded og indstillet på at give alle passagerer og kunder en god oplevelse. Troværdighed vægter de også højt.

Scandlines tilbyder forskellige jobs inden for søfart, salg og service. Du kan blive skibsofficer og starte som elev hos virksomheden. Du kan også arbejde for Scandlines, hvis du har en maritim uddannelse, fx som navigatør, maskinofficer, skibsmekaniker eller skibselektriker. Du kan også arbejde i billetsalget eller i en shop ombord på en af færgerne. Desuden kan du arbejde med catering og gastronomi.

Her finder du ledige stillinger hos Scandlines

Læs mere om at arbejde for Scandlines

Scandlines historie

Scandlines har en lang historie, der startede i 1872, da DSB startede en færgerute mellem Fyn og Sjælland. Scandlines startede i 1903 et samarbejde med Tyskland om en rute mellem Gedser og Warnemünde i Tyskland. Efter at Storebæltsbroen kom i 1995, blev driften af Scandlines adskilt fra DSB. I 1997 ændrede rederiet navn fra DSB færger til Scandlines, og i 1998 fusionerede Scandlines med flere tyske rederier og blev til Scandlines GmbH, og de sejler stadig mellem Tyskland og Danmark. Fx mellem Rødby og Puttgarten og Gedser og Rostock.

Læs mere om Scandlines

Rockwool

Rockwool producerer og distribuerer materialer af stenuld, som eksempelvis bruges til isolering af huse og lejligheder, facadeplader og akustiklofter. Rockwool er en af verdens førende leverandør af løsninger og produkter af stenuld.

Rockwool er kendt for at tage socialt ansvar, og de har bl.a. en fond, der forsker i moderne samfundsvilkår og problemstillinger.  Det skader ikke at have mod på internationale udfordringer, hvis du ønsker at arbejde for Rockwool.

Hvorfor skal du arbejde for Rockwool?

Rockwool tilbyder mange forskelligartede og spændende stillinger inden for produktion, udvikling og salg. Det kan fx være udvikling af nye løsninger med stenuld samt produktion af stenuldsprodukter til isolering af loftet, isoleringsmaterialer til støjdæmpning, akustiklofter og facadeplader. Der er både plads til elektro-, maskin- og bygningsingeniører, forskere, produktionsmedarbejdere og sælgere. Desuden kan du arbejde med økonomi, HR, jura, forsikring, marketing og meget, meget andet.

Rockwool har værdier som ærlighed, ansvar, effektivitet, entreprenørskab og passion, og deres organisation er smidig og fleksibel. Du får lov til at samarbejde på tværs af landegrænser, der er fokus på, at værdier, som ikke bliver udlevet, ingen reel værdi har, og forretningen bygger på dialog og sund fornuft frem for bureaukrati.

Du kan eventuelt starte din karriere i Rockwool som trainee eller kontorelev.

Find ledige stillinger hos Rockwool

Læs mere om Rockwool som arbejdsplads

Rockwools historie

Det hele startede i en grusgrav på Omø, hvor murermester H. J. Henriksen og teglværksejer V. Kähler i 1909 stiftede en virksomhed. Oprindeligt beskæftigede de sig med at grus, mergel, skærv og brunkus, og det var først i 1935, at stenuld blev en del af foretagendet. H.J. Henriksens søn Finn Henriksen købte på en studierejse i USA tegninger og knowhow til produktion af stenuld, og 1937 begyndte firmaet at producere produkter af stenuld i Hedehusene. Samme år begyndte firmaet at producere produkter af gasbeton, og i 1962 blev virksomheden delt i to. Henriksen familien valgte at beskæftige sig med gasbeton, Hasle Klinker og grusgrave, mens Kähler familien valgte Stenuld.

Rockwools hovedafdeling ligger nu i Hedehusene uden for Roskilde, og de har både afdelinger i Europa, Nordamerika og Asien. Rockwool har i dag fabrikker i Vamdrup og Doense.

Læs mere om Rockwool

Dong Energy

Dong Energy er et af de førende energiselskaber i Nordeuropa, og de leverer el og gas til private såvel som til erhvervskunder. De fremskaffer, distribuerer, producerer og handler med energi i hele Nordeuropa, og du får mulighed for at arbejde med energi, klima og udvikling af gode og sikre energiløsninger.

Dong energis værdier er målrettet, lydhør og ansvarlig, og det er fundamentet for alt, hvad de laver.

Hvorfor skal du arbejde for Dong Energy

Hvis du ønsker at arbejde for Dong Energy, skal du være forberedt på at udvikle dig, og du får både uddannelse og støtte til at udvikle dig som medarbejder, fagspecialist og menneske. Dong Energy er ekstremt fokuserede på, at du minimum har det lige så godt, når du går hjem fra arbejde hver dag, som da du kom på arbejde tidligere på dagen. Kvalitet, helbred, sikkerhed og miljø bliver vægtet højt, og de har stor respekt for din faglighed, og at du synes, at dine arbejdsopgaver er spændende. Du får muligheder for sund kost og motion i forbindelse med dit arbejde, og det sociale arbejdsmiljø er godt og sikkert.

Du må meget gerne brænde for energi og at udvikle nye energiløsninger samt ansvarlig og effektiv energiproduktion. Desuden får du faglige udfordringer hver dag, og du kommer til at få dygtige og engagerede kolleger. Du finder mange forskelligartede jobs hos Dong Energy.

 

Dong Energys historie

Dong Energy har eksisteret siden 2006, og de er resultatet af en fusion mellem Dong, Elsam, Nesa, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning, Energi E2 og Nesam. Siden dag 1 har fokus været på at forske i olie og naturgasser, elproduktion på vandværker og at producere vedvarende energi samt salg og rådgivning om energi. Desuden står de for vindværksprojekter. Især havmøller og at opføre dem er et kendetegn. Dong Energy leverer løsninger til Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien.

Læs mere om Dong Energy 

Nordea

Nordea er den største bank og finansielle virksomhed i Norden og den tilbyder en bred vifte af jobs inden for bank, finans, forsikring, økonomi og marketing. Corporate merchant banking, retail baking, private banking, og du kan også komme til at arbejde med Corporate Social Responsibility. Nordea har afdelinger i alle de nordiske lande. Du må gerne være stærk i kundeservice og finans, og du bidrager til at skabe positive kundeoplevelser. Continue reading →

Falck

Falck er specialiseret i redningsarbejde, alarmberedskab og at rykke ud og hjælpe, der hvor der er brug for dem i verden. De forebygger ulykker og hjælper mennesker, der har haft en ulykke samt hjælper, når din bil står fast i sne og lignende. Falck beskæftiger sig også med forsikringer og sikkerhed, alarmer og førstehjælp, og de servicerer privatpersoner såvel som private og offentlige virksomheder.

Falck har et bredt udvalg af stillinger inden for alt fra ambulancetjeneste, til IT, marketing og økonomi. De tilbyder fx stillinger som redder i ambulancetjenesten og autoredder. Desuden kan du arbejde med sygetransport, lufthavnsservice, være brandmand og være med til at transportere patienter. Der er job at finde for dem, der ønsker at arbejde med salg, support og IT samt hvis du er læge, sygeplejer eller har en uddannelse inden for økonomi.

Hvorfor skal du arbejde for Falck?

Det er et stort plus, hvis du har et hjælpe-gen, når du arbejder for Falck, da fællesnævneren ved deres ydelser er at hjælpe andre mennesker. De går særdeles højt op i at udvikle dig som medarbejder, og du får kurser og kan komme på udviklingsprogrammer, så du kan blive bedre til dit arbejde og udvikle dine helt særlige specialkompetencer.

Mange starter deres karriere i Falck, når de starter i et studiejob, og i Falck får du mulighed for at blive udstationeret i udlandet, da Falck er en global virksomhed, der arbejder i flere lande over hele kloden.

Læs mere om at arbejde i Falck

Find ledige stillinger i Falck

Falcks historie

Falck blev stiftet af Sophus Falck i 1906 som det første redningskorps i Danmark. I 1907 kommer den første ambulancebil til. Senere har de udvidet med brandvæsen, sikkerhedstjenster og forsikringstjenester. I 1988 sælger Falck-familen Falck til forsikringsselskabet Baltica. Falck har nu afdelinger i 35 lande på 5 kontinenter, og de har samlet alle deres tjenester omkring assistance, redning, healthcare og træning.

Mere om Falck

Egmont

Egmont er en af de førende mediekoncerner i Norden, og de råder over biografer, forlag, film-, spil- og produktionsselskaber.

Nogle af de mest kendte selskaber i Egmont er Nordisk Film, Zentropa, TV2 i Norge, forlaget Lindhardt og Ringhof samt PlayStation. Anders And, Alt for Damerne og Euroman er blot nogle enkelte af de 100 magasiner, som Egmont udgiver og distribuerer.

Hvorfor skal du arbejde for Egmont?

Egmonts slogan er ”We bring stories to life”, så det skader ikke at kunne lide gode fortællinger og historier og at være god til at fortælle dem.  Hvis du er til medier, film, spil, magasiner, tv og gode bøger, har Egmont helt sikkert et job til dig. Du kan blive alt fra udvikler til redaktør, digital projektleder, regnskabsmedarbejder til sælger, og der er altid fokus på den gode fortælling i Egmont.

I Egmont er der plads til kreativitet og innovation, og de lægger vægt på god ledelse. De er gode til at skabe trivsel, og hele 94 % af Egmonts medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Arbejdsglæde og udvikling bliver der fokuseret på, og der er mange udviklingsmuligheder, hvis du får et job hos Egmont. Hos Egmont vægter de, at du er rummelig, er passioneret og ambitiøs.

Find ledige stillinger hos Egmont

Læs mere om Egmont som arbejdsplads

Endnu mere om Egmont

Historien om Egmont er en god fortælling om en ung mand, der hed Egmont Harald Petersen, som var typograf og i 1878 fik hjælp fra sin mor til at købe en trykpresse. I starten var det en enmandsvirksomhed, der trykte visitkort, brevpapir og lignende, men han gik videre til at trykke bøger og blade. I 1901 køber Egmont Damernes Blad, som i 1904 blev omdøbt til Hjemmet, og så kom der for alvor gang i trykkeriet, og Hjemmet blev også udbredt til Sverige og Norge. Siden har virksomheden for alvor taget fart, og den er blevet udvidet med alt fra filmselskaber, til spilkonsoller og tv-kanaler.

Læs mere om Egmont