Category archives: Transport

CPH

CPH er Københavns Lufthavne, og de tilbyder fx jobs indenfor security, safety, logistik, salg, økonomi, jura, administration, kundeservice og transport og meget, meget andet. Du kan fx stå for check-in, være vagt, udføre sikkerhedschecks eller køre passagererne til terminalen i bus. De har også stillinger inden for HR, kommunikation, public affairs, marketing, IT og ledelse.

Et godt servicegen og evner til at omgås mennesker er et must, hvis du vil arbejde for CPH, da CPH sætter kunden i centrum og lever af god kundeservice. Det skader heller ikke at have gode sprogkundskaber, da du kommer til at omgås mennesker fra hele verden, der enten mellemlander, lander i Danmark eller forlader Danmark.

Hvorfor skal du arbejde for CPH

CPH hed oprindeligt Københavns Lufthavne, og CPH er en spændende og international arbejdsplads, hvor der strømmer mennesker til. CPH satte i 2013 rekord for antallet af passagerer, så du får mulighed for masser af kundekontakt.

Hvis du arbejder for CPH, får du udviklet dine kompetencer gennem kurser og træning, og de ønsker, at du skal blive verdens bedste til det, du laver. CPH tilbyder også interessante stillinger, hvis du er til forretnings strategier, organisationsudvikling og CSR.

Her finder du ledige stillinger

Mere om CPH

CPH hed oprindeligt Københavns Lufthavne, og virksomheden har eksisteret siden 1925 og hed dengang Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavn er en af de første lufthavne i verden. I dag er CPH et vigtigt knudepunkt for mange rejsende fra hele verden.

Endnu mere om CPH

Carlsberg

Carlsberg Danmark er en stor dansk virksomhed, der producerer og distribuerer øl og læskedrikke samt støtter kunst, kultur og forskning i Danmark. Carlsberg producerer Carlsberg øl, Coca Cola og mange andre kendte produkter. De har ca. 2000 medarbejdere i Danmark og afdelinger i flere verdensdele.

Brygger, salgskonsulent, chauffør, marketingansvarlig og meget, meget andet kan du blive hos Carlsberg. Carlsberg har altid sat en ære i at støtte kunst, kultur og forskning, hvilket Carlsberg-fondet, der årligt donerer penge til kunst og forskning, er et godt eksempel på.

Hvorfor skal du arbejde for Carlsberg

“Semper Ardens” eller på dansk ”Altid brændende” var brygger Jacobsens leveregel, og den gælder stadig for Carlsberg. Det betyder, at du får lov til at arbejde i en dynamisk virksomhed, som altid er i bevægelse og udvikling.

Carlsberg ønsker at gøre en forskel for medarbejdere såvel som kunder, og du vil opleve mod til at gå forrest og mod til at tænke stort. CSR er en vigtig del af forretningen, og de tilbyder mange muligheder samtidig med, at der er højt til loftet.

Glyptoteket samt Carlsbergs mange dynamiske lokaler, der bliver brugt til alt fra kunstatelierer til festivaler som Distortion og chokoladesmagning, på grænsen mellem Valby og Vesterbro er et godt eksempel på, hvor engageret Carlsberg var og er i kultur.

Historien om Carlsberg

Carlsberg bryggerier blev stiftet i 1848 af brygger J.C. Jacobsen. Carlsberg er et stærkt brand og har en meget veldokumenteret og interessant historie.Forholdet mellem grundlæggeren af Carlsberg J.C. Jacobsen og sønnen Carl, der var en stor kunstentusiast, kender og samler af kunst, er foreviget i tv-serien Bryggeren fra 1996. “Den lille havfrue” blev  i sin tid finansieret af Carl Jacobsen. Carlsberg er nu en del af den større koncern Carlsberg Group, som er den fjerdestørste bryggerigruppe i verden.

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping er en virksomhed, der tager sig af shipping, transport, logistik og projektledelse inden for transport. De har afdelinger over hele kloden, ja, selv helt oppe i Nordatlanten, og fragter alle mulige former for gods samt står for globale projekter.

Blue Water Shipping leverer transportløsninger for alt fra industri til handel, marine og energibranchen, og der bliver fragtet med skibe såvel som fly.

Hvorfor skal du arbejde for Blue Water Shipping?

Er du til shipping, det store blå hav, transport og logistik, så er Blue Water Shipping lige noget for dig. Hvis du vælger at arbejde for Blue Water Shipping, får du en spændende arbejdsplads og berøringsflade med mennesker fra Brasilien, USA, Singapore, Færøerne og flere andre steder. Kvalitet, sikkerhed, service og miljø er nogle af deres kerneværdier, og det er godt at være serviceminded. Kunden er i centrum, så alle segl bliver sat ind på at levere den bedst mulige service.

Det er en klar fordel ved at arbejde for Blue Water Shipping, at de lægger vægt på uddannelse og løbende videreuddannelse, så du får lært en hel del.

Du kan eksempelvis starte din karriere hos Blue Water Shipping som speditør/shipping-trainee.

Læs mere om traineestillinger

Her finder du ledige stillinger

Her kan du søge uopfordret

Mere om Blue Water Shipping

Blue Water Shipping blev stiftet i 1972 af Kurt Skov i Esbjerg, og Blue Water Shipping har stadig hovedkontor i Esbjerg. De er vokset en hel del siden stiftelsen, og kan i dag betegnes som en global og stor transportvirksomhed med kontorer og aktiviteter i flere lande.

Læs mere om Bluewater Shipping

Scania

Scania er et internationalt transportfirma med afdelinger i 100 lande og over 45.000 medarbejdere. De leverer og importerer lastbiler og busser og sørger for totalløsninger, bl.a. finansiering, vedligeholdelsesaftaler, IT-systemer og flådestyring.

Scania søger dygtige medarbejdere inden for et bredt spektrum af områder – også områder, du ikke umiddelbart ville tro, at en lastbilsvirksomhed søgte.

Hos Scania kan du eksempelvis arbejde på et værksted, fx som mekaniker, med lager, ledelse og ledelsesudvikling og salg. Desuden kan du starte din karriere som mekanikerlærling eller handelsassistentlærling hos Scania samt blive videreuddannet inden for mekanikerfeltet. Scania modtager også uopfordrede ansøgninger.

Hvorfor arbejde for Scania?

I Scania gør de en stor indsats for at sikre, at arbejdsmiljøet er godt, og Scania arbejder ihærdigt på at videreuddanne medarbejdere og at finde på nye servicetilbud omkring Scania-lastbilerne. Desuden lever Scania op til høj effektivitet og lav miljøpåvirkning, og det får du som medarbejder hos Scania også mulighed for at arbejde med. Alle medarbejdere hos Scania deltager nemlig løbende i arbejdet med effektivisering og forbedring af arbejdet.

Du kommer til at arbejde i et forandringsvilligt miljø med mange muligheder for at forbedre arbejdsgange og arbejdsmetoder, og der er mange muligheder for personlig udvikling, når du arbejder for Scania. Scania har også et samfundsengagement og et ønske om bæredygtighed, så de arbejder konstant på at blive så miljøvenlige som overhovedet muligt. Etik og jobskabelse er også vigtige for Scania.

Her finder du ledige stillinger hos Scania

Scanias historie

Scania blev stiftet i 1891 i Sverige som en jernbanevogns-fabrik. I 1911 blev den første Scania-lastbil leveret til Danmark, og i 2000 producerede Scania deres lastbil nummer 1.000.000. Scania startede i Danmark som importør af Scania-lastbiler, men siden da er der kommet flere serviceydelser og forsikringsprodukter til. Scania Danmark har hovedkontor i Ishøj.

Mere om Scania

Scandlines

Scandlines er et af Europas største passagerskibsrederier, og de har 1500 medarbejdere i Danmark. Deres skibe sejler fx mellem Danmark, Sverige, tyskland, Finland og de baltiske lande.

Du kan bl.a. arbejde ombord på en færge, i en havn eller på et administrationskontor, og der er masser af mulighed for kundekontakt i et arbejde hos Scandlines.

Hvorfor skal du arbejde for Scandlines?

Hvis du er til rejser og at sejle, er Scandlines helt klart et godt bud på en arbejdsgiver. Hos Scandlines får du gode og attraktive ansættelsesforhold, pension, feriefridage og frirejser. Du skal være professionel, serviceminded og indstillet på at give alle passagerer og kunder en god oplevelse. Troværdighed vægter de også højt.

Scandlines tilbyder forskellige jobs inden for søfart, salg og service. Du kan blive skibsofficer og starte som elev hos virksomheden. Du kan også arbejde for Scandlines, hvis du har en maritim uddannelse, fx som navigatør, maskinofficer, skibsmekaniker eller skibselektriker. Du kan også arbejde i billetsalget eller i en shop ombord på en af færgerne. Desuden kan du arbejde med catering og gastronomi.

Her finder du ledige stillinger hos Scandlines

Læs mere om at arbejde for Scandlines

Scandlines historie

Scandlines har en lang historie, der startede i 1872, da DSB startede en færgerute mellem Fyn og Sjælland. Scandlines startede i 1903 et samarbejde med Tyskland om en rute mellem Gedser og Warnemünde i Tyskland. Efter at Storebæltsbroen kom i 1995, blev driften af Scandlines adskilt fra DSB. I 1997 ændrede rederiet navn fra DSB færger til Scandlines, og i 1998 fusionerede Scandlines med flere tyske rederier og blev til Scandlines GmbH, og de sejler stadig mellem Tyskland og Danmark. Fx mellem Rødby og Puttgarten og Gedser og Rostock.

Læs mere om Scandlines

Falck

Falck er specialiseret i redningsarbejde, alarmberedskab og at rykke ud og hjælpe, der hvor der er brug for dem i verden. De forebygger ulykker og hjælper mennesker, der har haft en ulykke samt hjælper, når din bil står fast i sne og lignende. Falck beskæftiger sig også med forsikringer og sikkerhed, alarmer og førstehjælp, og de servicerer privatpersoner såvel som private og offentlige virksomheder.

Falck har et bredt udvalg af stillinger inden for alt fra ambulancetjeneste, til IT, marketing og økonomi. De tilbyder fx stillinger som redder i ambulancetjenesten og autoredder. Desuden kan du arbejde med sygetransport, lufthavnsservice, være brandmand og være med til at transportere patienter. Der er job at finde for dem, der ønsker at arbejde med salg, support og IT samt hvis du er læge, sygeplejer eller har en uddannelse inden for økonomi.

Hvorfor skal du arbejde for Falck?

Det er et stort plus, hvis du har et hjælpe-gen, når du arbejder for Falck, da fællesnævneren ved deres ydelser er at hjælpe andre mennesker. De går særdeles højt op i at udvikle dig som medarbejder, og du får kurser og kan komme på udviklingsprogrammer, så du kan blive bedre til dit arbejde og udvikle dine helt særlige specialkompetencer.

Mange starter deres karriere i Falck, når de starter i et studiejob, og i Falck får du mulighed for at blive udstationeret i udlandet, da Falck er en global virksomhed, der arbejder i flere lande over hele kloden.

Læs mere om at arbejde i Falck

Find ledige stillinger i Falck

Falcks historie

Falck blev stiftet af Sophus Falck i 1906 som det første redningskorps i Danmark. I 1907 kommer den første ambulancebil til. Senere har de udvidet med brandvæsen, sikkerhedstjenster og forsikringstjenester. I 1988 sælger Falck-familen Falck til forsikringsselskabet Baltica. Falck har nu afdelinger i 35 lande på 5 kontinenter, og de har samlet alle deres tjenester omkring assistance, redning, healthcare og træning.

Mere om Falck