COOP

COOP Danmark er en stor dansk detailhandelkæde, som råder over 1200 butikker og har hele 37.000 ansatte, og der er mange karrieremuligheder hos dem.

I COOP Danmark er der mange forskellige jobs indenfor handel og marketing. De har hovedkontor i Albertslund og butikker over hele landet såvel som online handel. Du kan fx arbejde i en butik, på et lager eller på COOP Danmarks hovedkontor.

Hvorfor arbejde for COOP?

 

Der er mange muligheder for at udvikle sig og uddanne sig, når man arbejder for COOP, og i COOP har de flere elevordninger og lederuddannelser. Åben, ligeværdig og ligefrem kommunikation samt udvikling er i højsædet, når du arbejder for COOP, og det er helt klart en fordel at brænde for detailhandel. Hvis du er ambitiøs og arbejdsom, er COOP også helt klart et godt sted at starte.

I COOP går de højt op i trivsel og et godt arbejdsmiljø samt at handle med madvarer af høj kvalitet og leve op til det sociale ansvar, som følger med at drive handel.  Indkøb, logistik, IT, regnskab og HR, økonomi og ejendomme, kundekontakt og service er blot nogle af de mange mulige arbejdsområder hos COOP. COOP har fx også lanceret deres egen COOP Bank, så hvis dine kernekompetencer ligger indenfor finans og økonomi, vil det også være muligt at dyrke dem hos COOP.

  • COOP omfatter fx Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, LokalBrugsen og Dagli’Brugsen. Irma er et datterselskab.
  • COOP er ejet af FDB, som har 1,7 millioner medlemmer.

Her kan du finde ledige jobs i COOP: https://om.coop.dk/job+og+karriere/S%F8g+job.aspx

Læs mere om at arbejde i COOP: https://om.coop.dk/job+og+karriere/karriere.aspx

COOP startede som en brugsforening

 

COOP har rødder i andelstanken, som opstod i England omkring 1844, hvor væverne nord for Manchester organiserede sig for at opnå gode og fordelagtige priser på madvarer og stiftede brugsforeninger, hvor alle delte goderne. COOP er stadig ejet af medlemmerne.

Provst Hans Chr. Sonne stiftede i 1866 den første brugsforening i Danmark, ”Thisted kjøbstads Arbejderforening”, og det blev til flere brugsforeninger over hele landet.  De sjællandske og jyske brugsforeninger slog sig sammen og blev til FDB, fællesforeningen for danske brugsforeninger, og i slutningen af 1800-tallet begyndte FDB at åbne fabrikker, som producerede alt fra kaffe til træsko og margarine. Brugsforeninger eksisterer og lever videre i COOP, hvor man som medlem får rabatter på sine køb, og magasinet Samvirke, som handler om mad, forbrug og livsstil, får du gratis.

Læs mere om COOP her: https://webshop.coop.dk/

Comments are disabled.