Rockwool

Rockwool producerer og distribuerer materialer af stenuld, som eksempelvis bruges til isolering af huse og lejligheder, facadeplader og akustiklofter. Rockwool er en af verdens førende leverandør af løsninger og produkter af stenuld.

Rockwool er kendt for at tage socialt ansvar, og de har bl.a. en fond, der forsker i moderne samfundsvilkår og problemstillinger.  Det skader ikke at have mod på internationale udfordringer, hvis du ønsker at arbejde for Rockwool.

Hvorfor skal du arbejde for Rockwool?

Rockwool tilbyder mange forskelligartede og spændende stillinger inden for produktion, udvikling og salg. Det kan fx være udvikling af nye løsninger med stenuld samt produktion af stenuldsprodukter til isolering af loftet, isoleringsmaterialer til støjdæmpning, akustiklofter og facadeplader. Der er både plads til elektro-, maskin- og bygningsingeniører, forskere, produktionsmedarbejdere og sælgere. Desuden kan du arbejde med økonomi, HR, jura, forsikring, marketing og meget, meget andet.

Rockwool har værdier som ærlighed, ansvar, effektivitet, entreprenørskab og passion, og deres organisation er smidig og fleksibel. Du får lov til at samarbejde på tværs af landegrænser, der er fokus på, at værdier, som ikke bliver udlevet, ingen reel værdi har, og forretningen bygger på dialog og sund fornuft frem for bureaukrati.

Du kan eventuelt starte din karriere i Rockwool som trainee eller kontorelev.

Find ledige stillinger hos Rockwool

Læs mere om Rockwool som arbejdsplads

Rockwools historie

Det hele startede i en grusgrav på Omø, hvor murermester H. J. Henriksen og teglværksejer V. Kähler i 1909 stiftede en virksomhed. Oprindeligt beskæftigede de sig med at grus, mergel, skærv og brunkus, og det var først i 1935, at stenuld blev en del af foretagendet. H.J. Henriksens søn Finn Henriksen købte på en studierejse i USA tegninger og knowhow til produktion af stenuld, og 1937 begyndte firmaet at producere produkter af stenuld i Hedehusene. Samme år begyndte firmaet at producere produkter af gasbeton, og i 1962 blev virksomheden delt i to. Henriksen familien valgte at beskæftige sig med gasbeton, Hasle Klinker og grusgrave, mens Kähler familien valgte Stenuld.

Rockwools hovedafdeling ligger nu i Hedehusene uden for Roskilde, og de har både afdelinger i Europa, Nordamerika og Asien. Rockwool har i dag fabrikker i Vamdrup og Doense.

Læs mere om Rockwool

Comments are disabled.